fredag den 12. juli 2013

Bern - et super skønt besøg hos min Nepal veninde Elena!

Det er snart noget tid siden jeg var i Schweiz, men den sidste måned har også været vældig mættet. Men jeg vil alligevel gerne lige have turen med her på bloggen. D. 14 juni tog jeg et tidligt fly kl. 6.20 (og tog et tog mod Schönefeld lufthavn kl. 3.30 ca. fra Alexanderplatz) Det regnede, men det var en fin, mørk og stille morgen. Jeg var i lufthavnen i ret god tid. Men alt gik nu som det skulle - og var i Basel lufthavn kl. 7.50. Jeg tussede lidt rundt og spejdede efter Elena, og håbede hun ville dukke op. Pludseligt kom hun susene forbi, og havde slet ikke set mig. MEN går ud fra at vi begge lignede os selv, trods de to år vi ikke har set hinanden. Elena besøgte mig sidst i København, et år efter vi mødtes i Kathmandu, Nepal, i 2010.
Det var et dejligt gensyn, og vi talte straks lidt tysk sammen. Dernæst gik turen fra Basel lufthavn med bus, for så at fortsætte med tog fra Basel Banegård mod Bern. Denne tog tur varede ca. en time. Vi kørte gennem fin bakket og grøn natur, og fik snakket en masse. Vi endte i Bern, hvor Elena bor, og tog sporvognen op ad bakke til Neubrückstrasse. Elena bor i et lille bofællesskab med sin søster og en ven. Lejligheden var stor med 4 værelser og et kammer. Masser med plads og en skøn altan! Men det var jo tidligt om morgenen - klokken var kun 9.30 - så vi begav os ud på en udflugt, en faktisk vidunderlig gåtur på en sti - med voldsomt strømmende vand, i en helt tyrkis farve. Bro efter bro skød ind over floden, og togene kørte højt over hovedeet på en. Bern er en rigtig klassisk fæstningsby, med vand omkring, som ses nedenunder. Og faktisk også Schweiz hovedstad! Det er ikke en stor by, men meget idyllisk og hyggelig.








Floden med det tyrkise vand og den voldsomme strøm!


Arkitekturen var i alpehyttestil, som igen gør alt meget puttenuttet og eventyragtigt. 



Bonderoser - min yndlingsroser!


Elena med sine engangskameraer! En klassiker :)


Men kort fortalt, så har Bern en bjørnegrav (ligesom Berlin!) hvor der går bjørne rundt og "beskytter" byen. Jeg kender ikke andre grunde til at have sådanne bjørnegrave, udover at Bjørnen er på Bern's våbenskjold (og det samme gælder Berlins våbenskjold). Her i Bern havde man lavet et nyt anlæg til bjørnene - tæt ved vandet, så bjørnene faktisk havde udsyn til byen istedet for at være gemt væk i et hul/grav. Vi besøgte også Rosenhaven, en have fyldt med de skønneste roser, på en bakke, med den fineste udsigt udover byen. Jeg havde det bare godt! :) Vi drak en kaffe, og sad og nød stilheden blandt andre.





Udsigt fra Rosenhaven.





Bjørneanlægget ved vandet.





Senere (efter bjørnegraven) gik vi igennem bygaden, og ned forbi kirkepladsen ved Domkirken, også kaldet en "Münster". Til den hørte der en dejlig have til med udsigtplatform til bakkerne omkring os. Her sad vi lidt på en bænk og fik os en eksistentialistisk snak - om buddhistiske klostre i Nepal og fremtidige rejser. Det er vi ret gode til, hvis jeg selv skal sige det. 





Hovedgaden - som kunne virke en smule patriarkalsk! 

Vi futtede lidt rundt, så Berns Reichtag, drak mere kaffe, handlede ind og tog hjem. Jeg faldt i søvn på sofaen, da en så tidlig opståen den selvsamme dag pludseligt gav bagslag. Dagen føltes lang, som kunne den bare blive ved i en evighed. En sjov fornemmelse, da det ofte er omvendt! 
Schweizer tysk er ellers en smule udfordrende, selvom jeg lige syntes at det gik så godt med det tyske i Berlin. Her er man lost. Nogle af lydene de laver er simpelthen umulige for mig at efterligne. Det var ret morsomt, kunne slet ikke finde dem. Derudover er det lidt sådan i Schweiz at schweizerne har en smule komplekser over deres "hochdeutche", selvom alt skrivning og tale foregår på "højtysk" i skolesammenhænge. Kan sammenlignes med vores rigsdansk. Men derudover i alle andre sammenhænge taler de Schweizertysk med hinanden. Der er intet skrevent sprog, så derfor kaldes det vel en dialekt. Når de taler højtysk, så plaprer de ikke bare løs som Berlinerne gør. De taler meget tydeligt og langsomt, og det gør dem yderst behagelige at tale med. Men man mærker da at de har det allerbedst med deres egen dialekt! Og man bør aldrig gøre grin med deres dialekt, da det ofte er den reaktion de får. Og mange føler sig ikke taget seriøst af tyskerne. Ja, det må da også være træls! Det er meget mærkeligt i Schweiz mht sprogene, da landet er så opdelt. "Højtysk" er ikke engang en fælles generator, da der også er den fransktalende del og nogle steder taler de kun italiensk. 
Nå det var jo en værre søforklaring!!
Ellers gik dagene med vidunderlig, stor morgenmad ude på altanen, i morgensol. Vejret var virkeligt godt. Om søendagen tog vi op en højbane, for at nyde vejret, og så jeg kunne se det. Det blev en skøn tur. Igen, perfekt "Sommer i Tyrol" stemning, med alpehytter og skøn udsigt. Hvor var Susse Vold Og Dirk Passer lige når man havde allermest brug for dem? Og Julie Andrews kunne også have passet fint ind med en lille, syngende løbetur over de grønne bakker, a la Sound of Music! Jo det kunne have været perfekt! Man må da også gøre alt selv ;)







Det var svært at vælge med så stort et udvalg!



Udsigt fra Elena's altan. Vidunderligt og fredfyldt.



Gellateria Bern! Her var der lang kø til byens populære italienske issted. Og samlingspunkt for byens unge.


Højbanen til udsigts "bakken"!


Alper i sigte..




Måtte overgive mig til min højdeskræk i dette udsigtstårn.. Men kom da halvejs op.


Morgenmad på altanen.



Min sidste dag på "ferie" gik med en dag i Basel, hvor der tilfældigvis var "Art Basel", som er en stor international kunstudstilling. Hvor internationale kunstnere udstiller deres værker - og dette tiltrækker almindelige kunstinteresserede, men især også velhavende mennesker, og mange kendte (masser fra USA), som opkøber kunst. Man kan måske godt sige at det bliver en smule snobbet langt hen af vejen. I hvert fald var det gigantisk stort! Kæmpemæssig udstilling med gallerier fra hele verden, og der var rigtig mange mennesker. Det var en oplevelse værd, og mættende at tage al den kunst ind. Der var nogle helt fantastiske installationer imellem! Og derudover så jeg et dansk galleri, med malerier af Kvium - men også malerier af en kunster kaldet Nils Erik Gjerdevik. Ham har jeg tilfældigvis mødt igennem min praktik hos Arkitekturværkstedet i efteråret. Han var tegnestuechefens gode ven, og var med til julefrokosten. Så det var et sjovt sammentræf. Og desuden meget smukke malerier, som han maler.

Men der var nok at se! Senere, da vi ikke gad mere, satte vi os op ved Basels "Münster"  (Domkirke) og kiggede ud over vandet. Ahh, sikke nogle dejlige dage! Det var ikke sjovt at sige farvel, da jeg havde nydt at se Elena så meget, og være langt væk fra arbejde. Inden længe var jeg hjemme igen i Berlin, og tænkte tilbage på en fantastisk weekend! Skal helt sikker tilbage - måske næste sommer, hvem ved?





Elena og hendes bofælle Nicole (som også bor i lejligheden 2 dage om ugen). 


Messehallen Art Basel.







Det var det for nu. Bern var skøn.



søndag den 7. juli 2013

Heimatslieder 10/6, Köpenick 15/6 og Sansoucci 30/6

Det er lang tid siden, der er blevet skrevet, så jeg tager lige et hurtigt snit gennem de mindre udflugter i det Juni måned. 

Mandag d. 10 var både jeg og Christina på arbejde som sædvanligt, Men på grund af en gavmild donation fra min mors moster Ruth, havde vi om aftenen udset os et arrangement i Komische Oper. 
Dette indebar at en række kor, vokal grupper og bands spillede to sange hver, fra deres respektive hjemlande. Alle optrædende var bosat i Berlin, men repræsenterede en lang række forskellige nationaliteter. 

Vi ankom til til Komische Oper, med åbne sind, og kastede os over et par af de udmærkede Bretzels, der sælges i foyeren, før forestillingerne og i pauserne. Programmet lagde ud med portugisisk fado, gik videre til rørende polsk folkesang, så til spansk, til italiensk komunistisk kvindekor. Og derfra i rivende firspring videre til tyrkisk kroatisk, serbisk, koreansk, vietnamesisk, marrokansk og flere andre landes lokale musik. Gennem hele koncerten, var det talrige publikum mægtigt begejstrede, og stemningen var høj. Det eneste der gav sure miner, var det faktum, at arrangørerne havde bedt en række elektroniske musikkere om at lave remixes af de forskellige sange. Disse ellers udmærkede remixes blev spillet mellem de forskellige optrædener. Det affødte tvære buuh-råb fra den ældre konservative og mere uforskammede del af publikum, der ikke brød sig om at opleve noget andet end de var vant til.


Hele spektaklet sluttede af med en cubansk band, hvis inciterende rytmer lokkede resten af de mange tromme og rytme dygtige musikere frem fra deres siddepladser, De deltog således i det store fælles afslutningsnummer, som fik alt publikum i salen på benene. Nogle Dansede, nogle klappede. alle var tilfredse!


Hvis man har lyst til at høre sagerne, kan man selv lytte efter på: http://www.heimatliederausdeutschland.de/musik.html





KÖPENIK

I weekenden d. 14-16.06 tog Christina til Schweiz, mere om det senere, Men jeg var altså ladt alene tilbage i Berlin. Jeg slappede af, Vaskede tøj, og Tog om lørdagen en god lang cykeltur østpå. Egentlig var  mit mål GrosseMüggelsee øst for byen. Den nåede jeg dog aldrig, da jeg i Köpenik mistede vejkendingen, og der var by fest! 
Det bød på mange fine optrin, og Berlins proletariat i  Deres bedste og mest upassende Fremtrædender. Her var alt. Unge mødre, højtråbende kvinder, skallede, ondskabsfuldt udseende mænd, forskruede selvcentrerede cheerleader småpiger par i matchende t-shirts med indianer motiver og mongoler i røde uldkjoler. Det var fascinerende, og behageligt med så mange helt almindelige mennesker omkring sig. 
Gennem byen gik et spraglet optog af udklædte borgere fra forskellige foreninger og sammenslutninger. Alt dette blev fulgt af en ustoppelig speaker,klædt ud som tysk kejser.

I det hele taget var hele showet noget tilbagestræbende, mange masser af 17 og 1800tals udklædninger, gerne lidt militært. Det er for köpenikerne desværre ikke rigtigt acceptabelt at beskæftige sig med militærudklædning fra 1914 og fremad, hvor tingene ikke er helt stuerene mere.


                                                            Festdage i Köpenik 



Efter optoget førte gaderne mig naturligt til Köpenik slot, hvor et udmærket kunsthåndværksmuseeum har til huse, og slottet i sig selv, er bestemt meget seværdigt. Det ligger i en park på en lille ø, i en afstikker fra Spree. Stilen er Barok, og bygningerne er meget velrestaurerede, med især smukke vægfarver.
  


                   
                                                                Schloss Köpenick
                                                 

Hornorkester med togbanemarcher og højt humør.




POTSDAM / SANSOUCCI
søndag d. 30. Juni mødtes jeg og Christina med Simon og Laura på Alex og tog tog mod Potsdam.


Målet var Slotsparken Sansoucci, der er et enormt anlæg, med haver, flere små slotte og et par store. Vi beså Neues Palais, som er det største af slottene. Indvendigt, er det overdådigt udsmykket. Det er uffatteligt, hvor kostbart og tidskrævende et arbejde det har været, at konstruere sådan en illusion. Ved indgangen, blev man udstyret, med en letbetjent audioguide, som blandede informative enetaler sammen med et udvalg af stemningsmusik. Ud over audioguiden, var det påkrævet at bære store filttøfler ud over sine sko, for at beskytte gulvene mod slid. Gulvene selv, var af poleret marmor og parkett, friktionen mellem lige netop sådanne materialer, og filttøfler er meget ringe, og resulterede i det morsomme faktum, at man mindede mere om en kejtet skøjteløber, end en arkitektur interesseret turist. 
Vi vænnede os efterhånden til den særegne gangart vi var påtvunget, og nød detaljerigdommen og forlod Det nye palæ i mættet ærefrygt. 


Christina og Neues Palais 


Mættelsen, var kun mental, ikke fysisk. Derfor gik der ikke lang tid, før vi arrangerede os på en bænk i parken, og fortærede vores medbragte føde og drikkelse. Det var nyttigt, og hjalp os videre gennem parken, forbi den botaniske have, Lystslottet sansoucci, der betyder uden bekymringer, på fransk.  Vi morede os over muligheden for at kalde et slot for "No Worries", Det er lidt arrogant, og rammer ved siden af, på næsten alle måder. 

Foran Sansoucci ligger der en imponerende terraseret vin og figen mark. Den bevægede vi os igennem og ned til et lille fint italiensk inspireret anlæg, som danner overgangen til Potsdam by. Her bliver man modtaget af en lille Brandenburger tor, ikke at forveksle med den store, der står i berlin. Vi slæbte os trætte gennem Potsdam. Købte et par bøger og en is, før vi endelig tog toget tilbage til Berlin.


  
Sansoucci og jeg


  
Orangerie paladset



Det italienske anlæg ude og inde

 
Louisenplatz med 3 Bachspillende Accordeonister

søndag den 9. juni 2013

Lørdag d. 8/6 - Grünewald, cykeltur og NATUR!

Vi havde en virkeligt godt tur til Grünewald igår. Det tog ca. en time at cykle igennem byen, i retning sydvest, ned mod et af de større søområder udenfor Berlin. Grünewaldsee er ikke så stor - men har fine strande, man kan bade i søen og det er selvfølgeligt polulært om sommeren for Berlinere at tage herud. Det var altså også dejligt at komme lidt væk fra byen.
Vi handlede lidt ind i et lille supermarked, Simon, MF og jeg - og da Yu kom op på stationen, Hohenzollerndamm, kunne vi i samlet flok køre mod søen. Solen skinnede, det var varmt og ahh, det føltes så godt og frit, at køre afsted på sin cykel. De gamle cykler (som vi alle 4 besidder) klarede det godt i sand, stenstier og skovbund. 
Vi fandt et spot i skoven et sted og lå der og slappede af. Senere smuttede vi forbi en af strandene hvor Simon og MF badede. Det så dejligt ud om ikke andet. Der var derudover også fyldt med hunde, som skulle hente pinde i vandet!

Denne moské så MF og jeg på vejen mod Grünewald i et vilakvarter - helt tilfældigt. Bygningen så noget forladt ud, men der stod et skilt ved døren, at moskeen var parkistansk og bygget i 1927.  



Grünewald!










Ellers besluttede vi at køre op til et særligt anlæg der hedder Teufelsberg. Dette er et gammelt radar-anlæg fra den kolde krig. Det er et mega sejt sted. Desværre har nogle hippier ovetaget området, som var det deres, og derfor kan man ikke komme ind. Da hegnet var 3 doblet nogle steder, var det svært at trænge igennem, selvom man kunne se at det da blev gjort en gang imellem, da der var mange "lapper" i hegnene. Men det hele ligger på et lille bjerg, så bare udsigten deroppefra (uden at befinde sig i selve tårnene) var super fin. Se billederne - !










Aftenen endte, efter god cykeltur hjem igennem bl.a. Tiergarten, med vietnamesisk mad på vores stam restaurant i Rosa Luxemburg Strasse. Dejligt!

Søndag d. 9/6 - afslapning og fantastisk italiensk is.

Dagen startede langsomt, men efter en god morgenmad, tøffede vi ud i byen. Vi ville besøge Neue Synagoge, men da vi endeligt kom derop, var det ikke muligt at komme ind i selve synagogen. Så vi gik istedet lidt ned af Oranienburgerstrasse, købte Berlins bedste italienske is, og lagde os godt tilfredse, ned i Monbijoupark (Parken der ligger lige op til Museumsøen). Efter at have ligget der lidt, gik vi en tur på Pergamon Museet, for at se den islamiske udstilling "Samara". Det er et superflot museum. Bagefter gik vi hjem, og fik lagt os på sofaen, for at tage en god lang middagslur.
Afslapning før ny uge begynder - er ikke dårligt. Alle ønskes en god uge også!

kh MF og C

PS. Til Vilma og Erik - tusind tak for fødselsdagshilsen - og også tak til alle jer andre for hilsner!