mandag den 20. maj 2013

Boros Samlung, heavy rain, club's (der næsten er for smarte til sig selv), Karneval Der Kulturen, og søndage hvor man laver ingenting!

Nu er det mandag og pinsen er ved at være ovre.. Som overskriften afslører, så har vejret været omskifteligt med meget regn lørdag, men heldigvis fantastisk solskin hele søndagen. Det var rapporten om vejret i Berlin. Nu til begivenhederne - og faktisk også festlighederne!

Torsdag d. 16 om aften var Martin Frederik, Francesco (praktikant fra Kuehn Malvezzi) og jeg i Kreutzberg og se koncert med en folkgruppe der hedder "Woods".. For at komme til Kreutzberg tog vi direkte fra arbejde, for at cykle en halv times tid til den sydligere del af Berlin. Vi begyndte omkring Friedrichstrasse, cyklede forbi turistmasserne fredag eftermiddag, ved Check-point Charlie. Den ene ende af Friedrichstrasse laver et ret hurtigt skift fra luksus shoppingstrøg til rimeligt trist boligkvarter med ghettoagtig karakter - jo man ser meget på ryggen af sin lille cykel..
I hvert fald sker overgangene tjept. Men når det så er sagt, så er Berlin (også) sprunget ud. Cykelturen ned ad Schlesisches strasse var som en rejse igennem enorme mængder grønt, lange mure med farverig graffiti, store bryllupsudsmykkede mercedes'er - hvor der dyttes uafbrudt - med fuld knald på tyrkisk musik ud af vinduerne, giganstiske betonblokke der kigger ned på én, Imbisser med kebab og "dønere", hippier på gaden med syrerock-guitarspil, duftende madsteder, mennesker der chiller på afslappede cafeer og restauranter, er karakteriska på vores cykeltur i Kreutzberg. Vældigt sansestimulerende!

Selvom cykelturede ikke altid virker ufarlige, så er det klart en nødvendig måde at komme rundt i Berlin på. Koncerten var ellers fin den aften, og rart at være til koncert igen.

The Grand - som var knapt så "Grand".
Fredag aften gik vi over til en bar (Lounge er nok mere passende), der ligger lige ved siden af hvor vi bor. Den hedder "The Grand". Vi vidste godt at der var smart, mæææn man kan blive overrasket alligevel. Tænkte det kunne være sjovt at se det, især efter februar måned hvor der der under Berlinalen kom mange fornemme kendisser på baren. Der holdte hver aften store, dyre biler, beregnet til skusspillere osv.
I hvert fald gik vi derind. Blev mødt af lyshåret, ung kvinde, med meget makeup og helt pink salsa-agtig kjole. Hmm, stod selv i min fjelræven vandrejakke - og resten var også ret afslappet at se på. Vi spurgte om hvor vi kunne få noget at drikke, da det også er en restaurant, - så pink salsa-kjole viste os igennem rum med mange spisende mennesker, i meget pænt tøj. Allerede dér følte vi os helt mærkeligt placeret, men baren hun viste os indtil var værre endnu. Der var forholdsvist tomt, men til gengæld virkeligt højt elektronisk musik, to dullede kvinder i baren, os - tilsyneladende, og en kæk bartender med skråsiddende hat og pumpede muskler. Han gav os drinkskortet - og priserne var høje..ikke overraskende. Kiggede os omkring i meget dunkelt rum, indrettet lidt vintage-agtigt, med velour lænestole, og dekorative mørke tapeter. Musikken pumpede højt i baggrunden.
Oh mein Got! Det føltes sgu rimeligt forkert. Så vi skred. Rimeligt hurtigt, og så ned på halv-stamcafeen Luxemburg.. Ahh, "hjemme" igen, en god tysk øl og afslappet atmosfære, - og væk fra alt det latterligt falske snobberi!

Boros Samlung
Lørdagen havde vi noget særligt for - nemlig besøg i Boros Samlung i Mitte. Her står stadig en stor bunker fra 2. Verdenskrig, som i dagens Berlin fungerer som udstilling for kunstsamlerparret Boros. De bor selv på toppen af bunkeren, i en nybygget lejlighed. Selve bunkeren har dette par købt, efter at bunkeren stod tom i flere år. Inden den blev solgt til Boros parret, fungerede den først som techno-club i de vilde halvfemsere, efter murens fald, og gjorde det vist nok til begyndelsen af 2000'erne. Endnu mere før det (under den kolde krig) blev den brugt som et kæmpe forrådskammer, a la en fryser, da de 2 meter tykke betonmure holder godt på kulden. Så bunkeren har været igennem lidt af hvert.
Idag har Borosparret fået lavet selve indretningen af bunkeren helt om, og fjernet diverse etagedæk for at give rummene mere højde. Normalt var et rum kun 2,30 ca. i højden. Så idag er der skåret igennem 2-4 etager nogle steder, for at give et højere rum. Arkitektonisk set var det fantastisk, og samtidskunsten var også ret interessant. Bygningen fortalte mange historier i sig selv, fordi den var behandlet som den var. Det er værd at se.

Derefter begyndte en tung regn at falde fra en ret så grå himmel, men vi sad heldigvis (igen) under en markise og spise kartoffelsuppe og drak kaffe.. Da menukortene var ved at flyve bort i blæsten, skyndte vi os også hjemad.. Men først købte jeg en Mumikop fra Ittala-butikken, hvor vi bor. Ja, det hører jo med som samler af Mummi kopper. Can't help it.

Bagefter var vi i Vintage-second hand butik på Rosa Luxemburger Strasse, og MF fandt et nydeligt mørkeblåt, nålestribet jakkesæt med vest. Det sad bare perfekt.. Så nu er han totalt klar til swing og lindy hop, Camilla og Charlotte! ;)

Fandt ikke selv noget, da jeg konkluderede efter lidt tid, at lang, farverig (med især knald på den orange, blomstret kjole fra 70'erne, måske var for meget hippie til Kuehn Malvezzi Arkitekten.. Billedet var ellers sjovt nok. Og så med en Dalai Lama bog under armen "The Art of Happines in a Trobled World". I dette tilfælde: better later - than sooner, I guess.

Dagen gik ellers med at være indenfor, læse, glo fjerner, og ikke mindst: MELODI GRAND PRIX! Og vildt at vi vandt!! Det var ret vildt faktisk. Så nu skal jeg til Melodi Grand Prix til næste år! Wow.

KARNEVAL DER KULTUREN  
Søndag, var en lang solrig dag.. Vil ikke skrive så meget andet at der var Karneval i Kreutzberg - og bydelen var crowded! Der var fest i gaderne, med gigantisk samba optog, musik, dans, mad, is og øl.. Vi var ude i mange timer - og der var god karma og energi! Vi prøver at få uploadet nogle billeder hvis vores internet vil det.

Ellers er søndagen gået med intet bedre end ingenting.. Lidt læsning, har lige afsluttet PERSEPOLIS af Marjane Satrapi. Det er en comic-novel, som er helt fantastisk. Vi hygger, altandøren er åben, og fuglene kvidrer.. Øver mig i at slappe rigtig af, så i dag er muligheden der :) MF har nu overtaget Persepolis, og læser derudaf..

Nyeste melding er at Kathrine-Amalie (MF's lillesøster, der ikke er så lille mere) kommer og besøger os i en hel uge i juli. Da MF slutter sin praktik en måned før mig, passer det jo perfekt at de kan hygge rundt om dagen. Det er super.

Tegnestuen byder på forandring, da jeg nu skal være med til i et konkurrence-projekt. Ved ikke hvor længe, men sikkert min sidste tid på tegnestuen.. Det er egentlig ret ok. Og skal måske arbejde sammen med Francesco, hvilket ville være hyggeligt. Jeg har også besluttet, at muntre op, og ikke lade mig gå på mere. Så med lidt positiv energi, går det helt sikkert.. Jeg vil gerne have de sidste måneder skal være godt - og jeg glæder mig til en bedre periode.

Som det allersidste byder næste lørdag på tur til Dessau. Det bliver ret stort for os, da det er her den moderne arkitektur og kunst stammer fra: BAUHAUS SKOLEN! Bauhaus skolen lukkede for alvor ned under nazisternes indtog i 30'erne. Skolen var simpelthen for nyskabende i forhold til nazisternes ideologi. Så mange kunstnere flygtede til USA osv osv. I hvert fald: det bliver en kæmpe oplevelse.  

Så det var vist det hele. Vi ønsker alle dejlig uge! Kan I have det godt!

Kærlig hilsner MF og C









onsdag den 15. maj 2013

Så er det blevet tid til en lille opdatering af bloggen - for det er da vist snart noget tid siden!
Som start har jeg været i København fra. 1. maj - 5. maj, og det var nogle dejlige og travle dage. Jeg fik både overnattet et par nætter hos Camilla, drukket øl og spist pizza med Camilla og Ida, fik besøgt Isabella og hendes lille Aurelia på 3 måneder, fejret min søster som kandidat, besøgt farmor og farfar, drukket kaffe med Heidi, samvær med familien (loppemarked og brunch) og så tilbage igen sent søndag aften.
Det var begivenhedsrigt i hvert fald!
København virkede sjovt lille, da jeg kom til lufthavnen og endte med metroen på Nørreport station. Der er selvfølgeligt som altid meget hektisk og byggerodet. Da jeg skulle med 6A-bussen hjem til Camilla, lykkedes det mig at spørge en dame (åbenbart på tysk!) om jeg måtte sætte mig på den tomme plads ved siden af hende. Måtte hurtigt prøve at trække det tyske spørgsmål i land, og vende tilbage til det danske. Damen var måske en smule udviklingshæmmet, og kunne lide at stille spørgsmål, så hun begyndte fluks at spørge mig om hvor jeg havde været henne, og om HVORFOR jeg ikke havde en kuffert med når jeg havde rejst, om hvor længe jeg havde været i Berlin osv osv.. Hun tog ingen pauser, og jeg måtte svare på spørgsmål fra Nørreport til stoppet ved Lygten. Det var egentlig meget hyggeligt, men puha, hun prøvede mig lige af.
Men ja, København føltes lige til at starte med så lillebitte. Jeg har helt vænnet mig til Berlins store område; byen har områder hvor der er mange mennesker samlet på et sted, og andre som er helt menneskeforladte... I vinters følte jeg mig mega lille i Berlin, men nu hvor det er sommer, er det egentlig dejligt med alt den plads.




København - jo du er da fin.



Mille var ellevild over at jeg var hjemme igen, så hun hang på mig det meste af torsdagen. Det var så hyggeligt.


Gåtur med Isa og Aurelia ved DR-byen.


Hun var bare sød.


Nørrebroparken med Ida og Cam.


Og dem her.


Ellers hoppede jeg jo direkte hjem fra Dk og så på arbejde, og heldigvis var det Kristi Himmelsfartsdag i torsdags hvor vi havde fri fra arbejdet.
MF og jeg besluttede at tage et smut på museum - vi besluttede os for Gemäldegalleri, samt for at se en lille smykke udstilling på Kunstbibliothek - om tøjmode og smykkemode fra 30'erne - 80'erne fra bl.a. Dior. Det var en fin udstilling mht smykkerne. Gemäldegalleri er også et super flot museum. Meget stort, moderne rum, med højt til loftet. Masser af fantastiske malerier. Bare lidt overvældende når der er så mange!











Vi kiggede også forbi Mies Van Der Rohes Neue Nationalgalleri, lige ved siden af Gemäldegallerie, som var meget Mies van der Rohes'k. Fint for 2 små arkitektstuderende at se. Den nøjedes vi med at betragte udefra.




Efter at have tusset rundt omkring Potsdamer platz, hvor der imellem de høje bygninger rent faktisk eksisterer et (turistet) liv, med cafeer, et shoppingcenter, restauranter osv, så stødte vi sørme på endnu et loppemarked lige ved Potsdamer Platz station. Et marked sætter altid prikken over i'et, og det var ingen undtagelse dén dag. Bagefter tog vi bussen tilbage til Alexander Platz, for da at mødes med vores fælles veninde Heidi (fra Arkitektskolen) og Heidis veninde Vita, som bor her. Vi satte os i den store park i Prenzlauer Berg, og talte om tyske tegnestuer, tysk opførsel og normer, og nød vejret så længe det varede. Vi måtte trække os, da himmelen blev mørk, og et par blink fra en lynene himmel viste sig. Det regnede lidt på hjemturen. Men en dejligt fri-dag var det!

Weekenden var også ganske skøn! Fredag aften var der et oplæg i Deutsche Theater, "RELIGION UND TOLERENZ", angående den bygning, Bet-und Lehrhaus, som jeg har arbejdet med på de seneste 3 måneder på tegnestuen. Da bygningen skal rumme en moské, synagoge og evangelsk kirke -  så er der store religiøse diskussioner at tage - offentlige som interne. Men i hvert fald er diskussionsaftenerne åbne for offentligheden og interesserede (sponsorer!). Så tegnestuens overhovede blev stillet diverse spørgsmål, meget filosofiske og teoretiske snakke, som til tider blev lidt svære at følge. Men vi fik set noget af Deutsche Theater som er en fin bygning. Bagefter gik os fra tegnestuen, som var mødt op, ned på teaterets bar, for at drikke en fredags øl. Og Berlinere kan virkeligt noget mht at lave autentiske overgange rent indretningsmæssigt set. Fra hvide vægge, med lysekroner og guldmalede lister, gik vi over en tærskel, og pludseligt står man i en 60'er bar midt inde i teateret! På en måde ret mærkeligt, fordi at teateret repræsenterede en prægtighed og et særligt klientel, og så står man dér i en 60'er indrettet bar, som virkede helt "lowkey" og afslappet, med billige øl og drinks, med blide toner af folkmusik i højtalerne. Ikke dårligt ikke dårligt. Sad udenfor, selvom det ikke var super varmt, og snakkede med de andre søde praktikanter, og cyklede til sidst hjem ved 23.30 tiden med MF'schen.

Heidi dukkede op som et andet feriebarn, lørdag formiddag. Og vi var glade for at hun kom! Det blev en meget roligt dag, som først viste sig som en lille tur med metroen til Moritzplatz, for igen at besøge arkitektens paradis, Modulor, som er en kæmpe butik med bjerge af kreative artikler. Fik købt en super fed bog om hvordan man kan bygge huse af containere. Lige i mit lag!!!
Bagefter 30 meter fra Modulor, ligger der et af Berlins fantastiske initiativer; Prinzessinengarten! (http://prinzessinnengarten.net) En berliner har forvandlet en grusset,  forladt grund til en stor nyttehave, hvor der serveres økologisk mad, salg af krydderurter, dyrkes grøntsager osv. Det er et klart besøg værd:) Sjovt nok mødte vi også Lasse fra Sengeløse der med sin kæreste. Verden er lillebit'.











Senere blev det til en gåtur i Kreutzberg, langs floden hvor der også er et marked hver weekend, hvor der sælges meget billigt stof. Og alt muligt andet også selvfølgeligt. Synes at jeg begynder at genkende nogle af boderne fra andre markeder. 
Ellers nåede vi hjem igen, ved 6 tiden, hvor vi slappede af og lavede aftensmad og så filmen,"True Grit" af Cohen brødrende, - den var god og underholdende. En fin historie.




Søndag sov vi længe, og vi gik ved 13-tiden igen mod Kreutzberg. Vi fik lavet den helt store tour de Park, da vi besøgte 4 store parker i løbet af dagen.. Den første hedder Park am Gleichdreieck, som er et stort område, lidt a la nørrebroparken bare mere naturlig, som er anlagt indenfor de sidste par år. Fedt sted, og med store legepladser (også lidt for større individer, såsom voksne)
Vi blev fanget i en ordentlig regnbyge, men heldigvis under markisen hos en italiensk pizzabager, så det passede jo perfekt mht til frokost. Så sad vi der i en halv times tid og kiggede på regn, blæst og kirsebærtræerne, på den anden side af vejen, som dryssede tusindevis af lyserøde blade ud af sig.. det så flot ud.
Vi fortsatte til Victoriapark, som er en virkeligt fin park, nærmere et lille højdepunkt i byen, hvor der på toppen er et monument udført af arkitekten Schinkel, og udsigtspunkt over byen. Indenda besøgte vi en café med utroligt åben atmosfære, samt et antikvariat med nogle helt særlige, antikke, udskårede bogreoler..
Tempelhof, det kæmpestore lufthavnsområde i Kreutzberg, blev næste stop. Det var blæsende - men stadigvæk en stor oplevelse at se. Der bliver løbet, dyrket grøntsager, picnic, fløjet med drager osv. Det var kæmpestort.
Sidst gik vi forbi en anden park Hazenheide, som havde et lille omrejsende Tivoli på besøg. Så der var forlystelse, børn og unge, masser af slik, wurst og øl. Og faktisk også et husorkester med et livligt og standhaftigt publikum på en 10-15 stykker, som havde deres egen lille fest. 

Men efter al den gåen rundt, og Heidi klarede det flot trods hendes 5-6 måneder store mave, sluttede vi ved Kotbusser Tor, daffede hjem og sidst men ikke mindst spiste vi på ærketysk restaurant, hvor vi bor, kaldt Der Alte Fritz. Godt trætte, og mætte blev der sovet godt den nat..
Men sikken nogle utroligt skønne parker..og her er bare så mange af dem. Det er vi glade for at have set nu.

Mht praktikken, så synes jeg stadigvæk at det er hårdt. Jeg har ikke den store motivation for tiden, det må jeg ærligt indrømme. Så ville have syntes at en 5 måneders praktik var mere end rigeligt, men jeg må nok lige klare den sidste 2, 5 måned. Elsker Berlin! Men praktikken er ikke immer so schön.. Det tager i hvert fald mere end 3 måneder at vænne sig til de tyske forhold. 

Men ja, det var lidt en update om meget af den seneste tids hændelser. Solen skinner idag - og håber at den også gør det i DK.
Alle ønskes en dejlig uge - med solskin!

Thüssi c + mf






fredag den 3. maj 2013

Poznan, Spreepark, og 1.Maj


POLEN, Poznan 19-21.04.2013

Det var fredag, og jeg sneg mig med toget fra Hausvogteiplatz lidt i 5, for at møde de andre på Hauptbahnhof. Efter lidt venten dukkede rejseselskabet op, et broget udvalg af nationaliteter. Spanier, Belgier, Janpaner, Dansker, Italiener og Franskmand! Alle i to biler! 10 mand i alt.
En rød solnedgang, og så mod Poznan. Poznan er den, i forhold til Berlin, nærmeste større by i Polen.
Det var det vi vidste, før vi tog afsted, og det var det der var vores motivation.


Hertz som lejede os biler, kunne desværre først stille dem tilråde halvanden time senere, end aftalt. Men med lidt forsikelse, kom vi godt afsted.

Fire timers køretur, et par øl og et mcDonald autobahnstop senere nåede vi poznans små labyrintiske middelaldergader. Polakkerne var ude, og jeg beundrer Pietro og Francescos italienske koldblodighed, i fohold til at maneouvrere  uden om polakkerne i ubehageligt skrå og smalle stræder.

Efter en råbende og helt ubrugelig vejledning fra en temmelig bedugget trio af bygængere, fandt vi vores hostel. Dvs. Det hostel hvor fire af os skulle bo, Vi andre var blevet ombooket til "deres andet hostel", storartet at få at vide kl. 01:30. Vi gik det dog korte stykke vej til "Deres andet" hostel. Og fik under gåturen, hvores første møde med den polske kultur. Råbende fulde, Tiggende unge, udfordrende Grove, og stripklubber. OG SÅ PÅ RÅDHUDPLADSEN!!? Jeg var meget forarget over forholdende,  men som christina senere fik mig overbevist om kan københavn nok tage sig ud på nogenlunde samme måde, for en førstegangsbesøgende.

En enkelt øl, og en lang nats søvn, på trods af skrigende hostelgæster.

Sovende forbi en kølig morgen, og op til en behagelig formiddag.

Morgentoilette

Vi drak morgen kaffe på torvet, og spadserede ud i byen, der nu virkede, mere tiltalende. Særpræget, farverig facadeudsmykning, og en meget bastant underetage prægede den indre by's arkitektur. Lidt længere ude, nede omkring floden, Blandede støvede velpatinerede huse sig med enkelte monumentale barokbyggerier.  Over floden. Den var bred og smuk i solskinnet man fik lyst til at flytte, og trække sig tilbage til et for tidligt, og for roligt otium.





Katedralen, var fra middelalderen, og meget nydelig, for en katedral at være. Bedst var et optisk puds, som, katedralenog et foran liggende kapel, spillede os. Fra Broen så de ud som en bygning, men tættere på vist de sig kun, at ligge på linie, og være uligt store.



Gåtur i byen. Det første militær spottes. Øl. Til sengs.










Næste Morgen. Søndag. Vi spiser på den samme restaurant som dagen før. Spejderne, har gang i noget sang og dans foran rådhuset, de afløses, af en påtrængende gadesanger, som igen udskiftes, men en meget energisk harmonikaspiller. Han må i sidste ende også vige pladsen.
Midt i vores kaffe, Dukker der en panservogn op i den ene ende af torvet. Så soldater, bevæbnet, og maskeret. Man bliver lidt nervøs; "Det er jo POLEN". Så en kampvogn til, og en til. 3 i alt. Alt er hyggeligt, men der er ingen forklaring, Polakkerne får taget billeder, og kampvognene, giver giver torvets huse kamp til stregen, hvad gælder størrelse, og opfindsom bemaling. Et sært clash af stemninger, og tidsperioder.

"Undskyld vi forstyrrer i midt i kaffen".  "..Lidt mere til din venstre.."


Lidt efter, har vi samlet vores ting sammen, og glæder os til vores eftermiddag på landet. Den blev meget vellykket og nydt.

Under vores udtog, lydder der horn og trummer i gaden. De markerer Kavaleriets indtog, der bliver ikke sparet, når polakkerne holder parade, Massevis af hæste, og masevis af Mænd!
Det er storslået, og ikke som det hjemlige garderhusar ridepige værk. En Mand til hest! dét er ugyggeligt, sjældent set, og måske også lidt usmageligt i denne tid og i den sammenhæng.

Kavalleriet

Christina på Landet





WEEKEND 27-28 April Berlin

Så et hop i tid, hen over ugen, til den næste weekend, der bød på loppemarkedstur, ved Boxhagenerplatz og ved Warschauerstrasse. Og aller bedst en cykkeltur gennem treptower park og spree parken. Her var der sol og mennesker. Ungdommens Ø, forladte huse, og ikke mindst den forladte forlystelsespark. Vi fik en tur rundt blandt de ubrugte forlystelser. Det var meget stemningsfyldt.
Paradoksalt nok lukker, den lukkede forlystelsespark snart, da et hollandsk firma vil åbne den igen.
så hvis man er i berlin, kan man med fordel tage forbi. resten af weekenden forløb i total afslappelse. Lidt tøjvask, spadsereture.


Broen til "Ungdommens Ø"











To dages arbejde, og så Første Maj.
Vi Fejrede kampdagen, på rigtig arbejdervis, og gik ud i det gode vejr, og den grønne Tiergarten. Det førte og til den Zoologische Garten, som vi besøgte. Dyr, ro, støj, og mange børnefamillier, gestikker, glade ansigter og ansigter der ikke var så glade. Et storartet skue, og et dobbelt, for dem der ikke kun ser på dyrene, men også vender sig om.

Jeg afleverede den lille Christina på Ostkreuz, Hvor hun gik på et tog til Schönefeld, for at gå på et fly til Danmark.

Derefter spadserede, eller rettere klemte jeg mig en tur igennem gaderne i Kreuzberg, som helt bogstaveligt var tætpakkede af menneskekroppe.

Udmattet, varm og tilfreds, førte metroen mig hjem, og efter nogle timers total dovenskab, gik jeg i en stor tom seng, og sov!