Poznan, Spreepark, og 1.Maj

POLEN, Poznan 19-21.04.2013

Det var fredag, og jeg sneg mig med toget fra Hausvogteiplatz lidt i 5, for at møde de andre på Hauptbahnhof. Efter lidt venten dukkede rejseselskabet op, et broget udvalg af nationaliteter. Spanier, Belgier, Janpaner, Dansker, Italiener og Franskmand! Alle i to biler! 10 mand i alt.
En rød solnedgang, og så mod Poznan. Poznan er den, i forhold til Berlin, nærmeste større by i Polen.
Det var det vi vidste, før vi tog afsted, og det var det der var vores motivation.

Hertz som lejede os biler, kunne desværre først stille dem tilråde halvanden time senere, end aftalt. Men med lidt forsikelse, kom vi godt afsted.

Fire timers køretur, et par øl og et mcDonald autobahnstop senere nåede vi poznans små labyrintiske middelaldergader. Polakkerne var ude, og jeg beundrer Pietro og Francescos italienske koldblodighed, i fohold til at maneouvrere  uden om polakkerne i ubehageligt skrå og smalle stræder.

Efter en råbende og helt ubrugelig vejledning fra en temmelig bedugget trio af bygængere, fandt vi vores hostel. Dvs. Det hostel hvor fire af os skulle bo, Vi andre var blevet ombooket til "deres andet hostel", storartet at få at vide kl. 01:30. Vi gik det dog korte stykke vej til "Deres andet" hostel. Og fik under gåturen, hvores første møde med den polske kultur. Råbende fulde, Tiggende unge, udfordrende Grove, og stripklubber. OG SÅ PÅ RÅDHUDPLADSEN!!? Jeg var meget forarget over forholdende,  men som christina senere fik mig overbevist om kan københavn nok tage sig ud på nogenlunde samme måde, for en førstegangsbesøgende.

En enkelt øl, og en lang nats søvn, på trods af skrigende hostelgæster.

Sovende forbi en kølig morgen, og op til en behagelig formiddag.

Morgentoilette

Vi drak morgen kaffe på torvet, og spadserede ud i byen, der nu virkede, mere tiltalende. Særpræget, farverig facadeudsmykning, og en meget bastant underetage prægede den indre by's arkitektur. Lidt længere ude, nede omkring floden, Blandede støvede velpatinerede huse sig med enkelte monumentale barokbyggerier.  Over floden. Den var bred og smuk i solskinnet man fik lyst til at flytte, og trække sig tilbage til et for tidligt, og for roligt otium.

Katedralen, var fra middelalderen, og meget nydelig, for en katedral at være. Bedst var et optisk puds, som, katedralenog et foran liggende kapel, spillede os. Fra Broen så de ud som en bygning, men tættere på vist de sig kun, at ligge på linie, og være uligt store.



Gåtur i byen. Det første militær spottes. Øl. Til sengs.

Næste Morgen. Søndag. Vi spiser på den samme restaurant som dagen før. Spejderne, har gang i noget sang og dans foran rådhuset, de afløses, af en påtrængende gadesanger, som igen udskiftes, men en meget energisk harmonikaspiller. Han må i sidste ende også vige pladsen.
Midt i vores kaffe, Dukker der en panservogn op i den ene ende af torvet. Så soldater, bevæbnet, og maskeret. Man bliver lidt nervøs; "Det er jo POLEN". Så en kampvogn til, og en til. 3 i alt. Alt er hyggeligt, men der er ingen forklaring, Polakkerne får taget billeder, og kampvognene, giver giver torvets huse kamp til stregen, hvad gælder størrelse, og opfindsom bemaling. Et sært clash af stemninger, og tidsperioder.

"Undskyld vi forstyrrer i midt i kaffen".  "..Lidt mere til din venstre.."

Lidt efter, har vi samlet vores ting sammen, og glæder os til vores eftermiddag på landet. Den blev meget vellykket og nydt.

Under vores udtog, lydder der horn og trummer i gaden. De markerer Kavaleriets indtog, der bliver ikke sparet, når polakkerne holder parade, Massevis af hæste, og masevis af Mænd!
Det er storslået, og ikke som det hjemlige garderhusar ridepige værk. En Mand til hest! dét er ugyggeligt, sjældent set, og måske også lidt usmageligt i denne tid og i den sammenhæng.

Kavalleriet

Christina på Landet

WEEKEND 27-28 April Berlin

Så et hop i tid, hen over ugen, til den næste weekend, der bød på loppemarkedstur, ved Boxhagenerplatz og ved Warschauerstrasse. Og aller bedst en cykkeltur gennem treptower park og spree parken. Her var der sol og mennesker. Ungdommens Ø, forladte huse, og ikke mindst den forladte forlystelsespark. Vi fik en tur rundt blandt de ubrugte forlystelser. Det var meget stemningsfyldt.
Paradoksalt nok lukker, den lukkede forlystelsespark snart, da et hollandsk firma vil åbne den igen.
så hvis man er i berlin, kan man med fordel tage forbi. resten af weekenden forløb i total afslappelse. Lidt tøjvask, spadsereture.

Broen til "Ungdommens Ø"

To dages arbejde, og så Første Maj.
Vi Fejrede kampdagen, på rigtig arbejdervis, og gik ud i det gode vejr, og den grønne Tiergarten. Det førte og til den Zoologische Garten, som vi besøgte. Dyr, ro, støj, og mange børnefamillier, gestikker, glade ansigter og ansigter der ikke var så glade. Et storartet skue, og et dobbelt, for dem der ikke kun ser på dyrene, men også vender sig om.

Jeg afleverede den lille Christina på Ostkreuz, Hvor hun gik på et tog til Schönefeld, for at gå på et fly til Danmark.

Derefter spadserede, eller rettere klemte jeg mig en tur igennem gaderne i Kreuzberg, som helt bogstaveligt var tætpakkede af menneskekroppe.

Udmattet, varm og tilfreds, førte metroen mig hjem, og efter nogle timers total dovenskab, gik jeg i en stor tom seng, og sov!