Det er halvsent Ondsag aften, Christina og jeg har været nede på den vietnamesiske restaurant, supperne er særligt gode. Det er rart at være lidt ude om aftnerne. Især når man er blevet kastet ud i en 9-10 timers arbejdsdag, som godt kan gøre en lidt træt. Det har jeg ikke ligefrem været vant til før. 

En sædvanlig dag i mit Berlin ophold former sig nogenlunde som følger:
kl.6:30 ringer min telefons vækkeur. Jeg ignorerer det til lidt i 7 hvor jeg stavrer ud på badeværelset for at ordne mit morgen toilette. Jeg bliver altid(næsten) gjort pænt i stand, og fortsætter så min tur ind i stuen/køkkenet for at spise morgenmad. hvis jeg er heldig har Christina overhalet mig og er i gang med at stege æg. Hvis ikke, kigger jeg på hvad der er af ost i køleskabet (ost er forøvrigt uhyggeligt billigt i tyskland, så man kan tillade sig at have et varieret udvalg.), eller hælder mælk over en portion mysli.
kaffe bliver det også til. Efter således at have fouraggeret, ifører jeg mig en hvid skjorte og udvælger et slips, der passer til dagens sweater. det er som regel et smukt blåt slips med pynt i form af stjerner, prikker eller skråtløbende streger. Jeg pudser mine sko, kaster jakken over mig og går af sted. Efter at have forladt gården gennem gitterlågen, åbnet ved et solidt tryk med en god portionskropsvægt bag, slår jeg om hjørnet og drejer ned mod Alexanderplatz. Nogle dage er jeg i følgeskab med christina, som tager s-Bahn fra stationen på alexanderplatz, hvor jeg i givet fald siger farvel til hende. 
Derfra går turen til fods ned forbi det røde rådhus, forbi Nikolai-viertel og musikkonservatoriet-Hans Eisler, så over museums-insel, hvor et mægtigt byggerod slører udsigten til de smukke gamle bygninger.
Derefter passerer jeg auswärtiges amt og drejer igen om hjørnet hen over en grønsvær og når således frem til Meuser Architektens tegnestue og bolig. Der ligger i en nydeligt by rækkehus et ret udmærket stenkast fra Unter den linden. Turen hjemmefra og til tegnestuen tager mellem 25-30min.

På tegnestuen går dagen med arbejde, og meget få og korte pauser. middagspausen, kan dog peppes op med en tur i området. og onsdage og fredage er der marked med madboder på den nærliggende Hausvogteiplatz. 
For tiden arbejder jeg på en 3Dmodel af en villa, der skal bruges til renderinger, og hjælper til at afklare, hvad der ikke kan klares i plan og snit. idag lavede jeg en lille aksonometrisk rendering af et skolelokale som skal bruges i sammenhæng med en af de bøger, som tegnestuen, Der også er et forlag, laver.
Det går langsomt men sikkert med arbejdet. Den største hæmsko er at alle programmerne er på tysk, og alt hvad man er vant til af menuer og genveje, er derfor noget anderledes.
Menneskene er meget venlige et udvalg af kvinder mellem 23 og 50 og en enkelt 45 årig mand, som med hår hånd prøver at opretholde en eller anden form for orden.

Mellem kl.18 og 19 bryder de fleste op og tager hjem. det gør jeg så også. Turen hjem er en spejling af udturen. nu er den bare noget dunklere. Vel hjemme, laver vi mad, og slapper af, eller tager som i dag ud og spiser, hvilket man kan gøre til ret favorable priser, der kan konkurrere med det meste hjemmelavede, lige bortset fra måske pasta og kødsovs. 

Nu er jeg i tid nået til bage til det sted hvor jeg er nu. og det følgende er altså en beskrivelse af den nærme fremtid. Jeg vil slukke min computer, sætte opvaskemaskinen over, slukke lyset og sjoske ud i badeværelset, for at tilbringe en tid der, med forskellige gøremål, som jeg ikke behøver at invie nærmere i.
Derefter sniger jeg mig ind til christina, der måske er faldet i søvn. måske ikke. Der læses måske. Der soves måske. Og når der gør er det en ualmindelig behagelig tung træt søvn. Lidt som at have været ude hele dagen. Tilsyneladende velfortjent!