Lørdag var vi i en stor tegneartikel butik lige ved Moritzplatz U-bahn i Kreutzbergområdet. Det er kæmpestort - og alt indenfor kreativitet kan findes her! Butikken hedder Modulor, og jeg husker at have været der med pigerne engang også. Men et rigtig lækkert sted at tulle rundt for 4 arkitektstuderende, og mærkeligt nok får man altid en ny samling skitsebøger og blyanter med hjem fra sådan et sted.
Bagefter var vi i Dussmann; et stort bog, musik og film center. De har åbent til kl 24.00 på hverdage. Inden at være nået til Friedrichstrasse (som i sig selv ikke er videre interessant, kun hvis man er interesseret i shopping) gik vi tur på Museumsøen, og der var sådan en fin, stille stemning. Vi fandt et lille loppemarked langs kanalerne, hvor der var bøger og antikviteter, de sædvanlige DDR souvenirs og til sidst en Currywurst Imbiss og glühwein til 2 euro. I Dk slutter glöggsalget lige efter jul - men i Berlin fortsætter den varme rødvinsdrik lige indtil påske (kunne man tænke sig).
Nu er det aften - og MF og jeg hygger og ser "Die drei Musketerer" - den synkroniserede udgave. Det er så synd at ikke-tysktalende film skal udsættes for sådan en mishandling.
På arbejdet går det fint, det går lige så stille bedre med det tyske for mit vedkomne. Taler mere tysk end jeg plejer, det er rart at mærke lidt fremgang på det område. Man er allerede rimeligt tilvænnet det tyske, det er utroligt at man alligevel kan tilpasse sig så hurtigt til et helt nyt sted. Altså ørerne vænner sig til at høre tysk!
Men jo, alt er stadig godt her. Man begynder også at se frem til et noget varmere vejr hernede, for lige nu er her koldt. Så vi glæder os rigtig meget til ægte forår i Berlin!
Ellers er I jo altid velkomne til at skrive en hilsen på mail eller hvad man nu har lyst til ;)
Vi vil se "Die drei Musketerer" færdig og efter det sove en god nats søvn og glæde os til at fejre mittwoch (onsdag) imorgen (ugerne begynder virkeligt at flyve afsted!)
Sov godt, und bis später.
Indisk mad på Restaurant YOGI tæt på hvor vi bor.
Altes Museum sidste weekende med MF. Græsk og antik samling.