onsdag den 17. april 2013

Long time no see!
Så nu skal der opdateres. Weekenden d. 5.-7. april er pludseligt lidt langt væk mentalt set, men jeg prøver lige at skrible ned hvad vi har lavet. 
Fredag aften havde MF og jeg en aftale med en arkitektskole-studieveninde fra Dk. Vi mødtes med hende og hendes kæreste efter arbejde fredag, og endte på en billard bar i Mitte - tæt ved Hackescher Markt station. Generelt set så er barerne stopfyldte hernede i weekenderne, men her kunne man dog godt finde en siddeplads. Billardsalonen hed "Köh", og var et ret afslappet sted, hvor der var mange billardborde! link: http://www.billardkoeh.de.  Siden ser lidt kedelig ud, viser ikke rigtig hvordan der er på baren. Men det var super rart at tale en masse dansk, og snakke lidt. Vi gik hjemaf ved 24-tiden og alle var trætte.





Lørdag d. 6. april besluttede vi at smutte en tur til vest Berlin. På vejen stødte vi på et antik marked (elsker markeder, ikke Isa? ;)), og her var der masser af fine ting. Efter at have købt et par dimser som man jo helt sikkert får brug for en skønne dag, gik vi videre mod en butik der hedder Manufaktum, som vi også besøgte sidste sommer, da vi var i Hamburg. Det er et virkeligt lækkert sted, men generelt set mange klassiske/oldschool ting til huset, haven og sig selv! Her er der et link http (://www.manufactum.de/home.html). Der findes alt fra jagt outfits, sejlertøj, gammelsdags trælegetøj, køkkenredskaber - og alt er selvfølgeligt dyrt. Butikken i Hamburg er lidt finere end Berlins afdeling, synes vi, men man kan alligevel bruge lang tid på at kigge rundt. Så det gjorde vi.
Lidt senere gik vi ned mod Zoologischer Garten St. for at finde det berygtede KaDeWe omkring Kurfürstendamm (Ku'damm) og fandt det ved hjælp af vejviseren på iphonen. Vi fik oplevet KaDeWe, og de har da helt sikkert mange ting - og især en godt velassorteret sko sortiment, men ellers var det meget crowded at være der, dyrt, og parfume-damerne var over én med det samme, og der var frygteligt mange af dem. Well, det er nok ikke lige os. Men nu har vi set det, samt champagnebaren på øverste etage. :) Købte forresten et skrabelod til 1 euro og vandt 2 euro på det! Juhuu, min første gevinst nogensinde.

Fra KaDeWe gik turen direkte hjem til Simon og Laura, der bor i Kreutzberg. Vi tog toget til Kotbusser Tor (også forkortet kaldt Koti) og gik langs floden hjem til dem. Det var så fint, og her har man virkeligt fornemmelsen af at bo i et kvarter. Kreutzberg er Københavns Nørrebro, bare meget større. MEN, vi endte med at have en så hyggelig aften; Simon havde lavet indisk curry ret, og vi drak lidt vin og hørte hyggelig musik. Lejligheden var fin, og der bor normalt en meget spirituel kvinde i lejligheden, så Simon og Laura har måttet fjerne nogle af alle buddha statuerne, og krystallerne som lå alle vejne. Men jeg må nu sige at jeg følte mig ret godt hjemme med nepalesiske bedeflag, buddhaer og krystaller ;) 
Ved 24-tiden gik MF og jeg videre for at møde nogle af de andre praktikanter fra tegnestuen; Yu, Francesco og Pietro. Vi troede at vi skulle til en BALKAN fest, men senere endte det bare med at vi drak øl på en anden bar. Det var en skøn aften! MF og jeg tog en taxi hjem, med en "frisk fyr 19 år", som virkeligt gav den gas igennem byen med 120 km i/t.   Kan sige at det ikke tog lang tid at komme til Alexanderplatz! 

Mht. denne weekend (12.-14. april), så havde vi besøg af Line! Det har været vildt hyggeligt. Fredag aften gik med Lines fantastiske aftensmad, for da senere at tage ud på en bar hvor folk fra mit arbejde ville mødes. Det var tæt på hvor vi bor, så nemt og bekvemmeligt. 
Vi var der ved 22-tiden, på et lille sted der hedder "Lois" i Gormannstrasse. http://unlike.net/berlin/food/lois En ting der virkeligt er fint i Berlin, det er at man f.eks må have sin hund med på café/bar. Det gør det meget nemmere at gå ud som hundeejer, men det giver altså også bare en super hjemlig stemning. Jeg er vild med det. Dog er det lidt træls at der ryges så meget indenfor på barerne, så man bare stinker når man kommer hjem efter bare en enkelt øl et sted. Men nu kan man heldigvis sidde udenfor pga. vejret, så det hjælper på det. :) De fleste gik hjem kl 23.30 ca., men så blev Line, MF og jeg tilbage, samt en medarbejder fra tegnestuen, Sabrina. Det endte med at hun viste os rundt på nogle forskellige barer i området; én var sindsygt hip og flashy, og helt stopfyldt, hvor den sidste vi endte på, som var en russisk bar, var mere stille og rolig. Det var så hyggeligt. Var hjemme ved 3-tiden.

Hele lørdagen fik vi set Friedrichhain området til fods, vejret var skønt, så vi bare gik og gik og gik.. Vi gik igennem op af Schönhauser Alle, samt op ad gaden Erich-Weinert-Strasse (hvor Maises familie har lejlighed) og fortsatte ud af den, så os omkring, gik igennem Volksparken i Friedrichhain, samt igennem den fine kirkegård, og drak kaffe og spiste kage på en lille café udenfor i det dejlige vejr. Vi var rimeligt trætte da vi kom hjem senere efter hele dagen ude! 







Søndag var vi igen på Mauerpark Flohmarkt. Og da vejret var ret godt med ca. 20 grader, var samtlige berlinere sprunget ud i foråret, så det lignede mere eller mindre en festival, da der var hundredvis af mennesker. Gadeperformere, musikere, nogle sov på græsset, drak øl, havde picnic med vennerne osv. Og her er så mange mennesketyper..det er helt utroligt at se. Her kan man virkeligt være hvad man vil. Sådan lidt romantiseret set.
Vi hang ud ved Mauerpark, og da menneskemængderne blev for meget på selve loppemarkedet, købte vi vegetariske hotdogs (danish dogs hedder de) og en sodavand/øl og sad på græsset i solen. 










Om aften hyggede vi hjemme lidt, spiste rester, og tog ud igen for at mødes med Lines gamle tyske roomie, Pola. Hun har studeret et semester på arkitektskolen i Kbh. Vi endte på en lille bar i Kreutzberg på Mariannenstrasse, kaldet Hotel Bar. Barerne og cafeerne har simpelthen så meget stemning hernede! De er så rå, hyggelige og besøgte. Men Det var fint at Line fik set Pola (MF og jeg har også mødt hende flere gange før), og vi fik tilmed en lille jazz koncert med, som var ret godt. ;)







Ellers har os praktikanter fået arrangeret en Polen tur i weekenden der kommer (19.-21. april), så fredag aften kører vi i 2 lejede biler, 10 personer, mod Poznan i Polen! Det må der jo fortælles mere om senere, men er sikker på at vi får en rigtig god tur. Så der sker altså lidt, kan I godt høre. 

Det var den opdatering! Nu kan vi også selv huske hvad vi har lavet. Håber alt er vel hjemme, og om 2 uger kommer jeg hjem til Dk et smut. Glæder mig til at se jer!

Lieber grüsse

MF og Chris