Påsken ver en dejlig 4-dages lang ferie! Sikke vi nød det. Eller for mit vedkomne er det bare 4 dage, og har idag været tilbage på arbejdet. Martin Frederik har påskeferie indtil 7. april, og jeg ville ønske det var mig.
Men for at huske tiden der er gået, vil jeg skrive lidt om Påskens strabadser. Påsken begyndte torsdag aften, hvor MF og jeg tog på Hamburger Bahnhof (Museum for samtidskunst) efter arbejde, som ligger lige ved Hauptbahnhof. Vi løb lidt hurtigt igennem alt muligt såkaldt kunst, hvor man fik muligheden for at intellektualisere længe (eller kort) over f.eks. hvorfor en kunstner har valgt at skære gigantiske store stykker ostevoks ud og placere disse på træpaller - eller placere en gammel bil i en kasse med orange glas, eller fylde et rum med malerier med en ulæselig skrift. Vi synes det var lidt boriing.
Dog var der nogle fine og kæmpestore collage malerier af Anselm Kiefer. Han er en ret fantastisk kunstner, og i sin tid (før MF og jeg var kærester) tog vi efter en dag på Arkitektskolen, til dokumentarfestivalen i København, og så en så fin film med Anselm Kiefer og hans kunstneriske virke. Se den! Her er der et link til youtube; over your cities grass will grow Den er fantastisk.
Men aftenen fortsatte lige så stille ved at tage ned på den bekendte vietnamesiske restaurant ved Rosa-Luxemburg-Strasse, og sad og hyggede os der. En god start på påsken.
Næste dag, fredag d. 29/3, sov vi længe! Og tog lidt ubeslutsomme op imod hovedbanegården.. Vi vidste ikke helt hvad vi havde lyst til. Vejret er stadigvæk rimeligt uvenligt og køligt, men pludseligt fik vi den idé at tage til Potsdam! I Potsdam er der en stor park, Sans Soussi, som sammenlignes med Frankrigs Versailles. Egentlig var tanken bare at være spontane og tage en dejlig togtur (i snevejret) og gå lidt rundt i byen. MEN, det viste sig at udflugten måtte vente lidt på sig. For da vi står og venter på toget, kommer der en indisk udseende mand hen til os, og spørger os om han kan låne vores telefon. Han fortæller at hans kone og barn netop er kørt med toget, og da de sammen skulle stige på toget, nåede dørene pludseligt at smækkede i, så konen kørte videre med barnet, og væk fra ham. Han forklarede at de lige var kommet til Berlin og at hans kone ikke havde nogle penge på sig. Vores telefoner lå uheldigvis hjemme i lejligheden, så vi får da fat i en tysk fyr, hvorfra vi ringer til hans kone (uheldigvis virkede den indiske mands egen telefon ikke i tyskland, så han kunne ikke bruge den) Dog havde han sin kones mobilnummer på sin mobil. Vi prøver forgæves at ringe til hende flere gange. Ingen tager telefonen.
Som minuterne går, bliver manden mere og mere panisk og begynder næsten at græde, og siger at vi må hjælpe ham med at finde sin kone. Så pludeligt render vi rundt på Hauptbahnhof, og får fat i diverse tyske sikkerhedspersonale, som henviser til noget andet togpersonale, som begynder at ringe rundt til samtlige stationer i Berlin, hvor der overvåges, for at se om der er en kvinde med barnevogn og lilla bukser, som har henvendt sig. Det er der ingen der har, og vi begynder at tænke HVAD GØR VI!? På dette tidspunkt ligger manden på knæ og græder, for fødderne af os, er helt i panik og hulker grådkvalt "this is the worst vacation ever", og hulker videre at nu vil han aldrig se sin kone igen, og hvad vil hendes far ikke sige osv osv. Martin Frederik og jeg prøver at få beroliget ham, men får også virkeligt ondt af ham. Da togpersonalet ikke kan gøre mere, låner vi igen en anden fyrs mobil..og denne gang med held! Hans kone tager telefonen. Den indiske mand får bedt sin kone om at komme tilbage til Hauptbahnhof med det samme. Imens vi venter på hende, spørger vi hvor han bor og hvad han laver. Han bliver lidt roligere, og fortæller, med stadig tårer i øjnene, at han arbejder for IBM i Helsingborg! Vi fortæller ham at vi er danske, og siger så "you are not german?" - "you are danish!" og virkede nærmest helt glad over at finde ud af at vi er "naboer". Men i al tumulten, dukker hans kone pludseligt op på perronen, og det var en reunion med meget gråd (og en lille glad pige i en barnevogn, som ikke lod sig mærke af sine forældre, der var helt ødelagte) - og det hele var vældig sødt. Vi blev takket, og takket og atter takket, og han bad om vores email, så han kunne takke os ordentligt. Idag fik vi den sødeste mail, hvor de har inviteret os til Helsingborg, som tak for vores hjælp da de havde allermest brug for den.
Det var en eftermiddag der tog lidt af et twist. Vi kørte lidt senere glade mod Potsdam, og havde en vaskeægte "Amelie´" - følelse i maven af at have gjort en forskel.
Men det var jo en lang historie, som var svær at gøre kort. Kort fortalt skal Potsdam besøges igen til sommer, da det var en kold tur, og så på en helligdag. Det blev til en gåtur lidt omkring, kaffe og kage. Heller ikke værst.
Helligdag nr. 2 - lørdag d. 30/3
Vi gik op til Hovedbanen for at hente MFs cykel, for så at cykle lidt rundt i byen. Det var skønt! Vi tog ind til DUSSMANN (www.kulturkaufhaus.de) for at se på lidt musik, film osv. Det var lidt for meget for os, det er som at være i en bazar! Sindsygt mange mennesker, og ting at se på. Heldigvis har de en café i kælderen der hedder (ursprung-berlin.com) som egentlig var en fin oplevelse. God mad, kaffe og en fantastisk gulerodskage! :) Godt med en pause.
Resten af dagen gik derhjemme, og så lige et smut i bio Babylon et stenkast fra vores lejlighed for at se "Take This Waltz" (med Michelle Williams). Den kan faktisk godt anbefales - på engelsk, og ikke synkroniseret! Vi fandt ud af det for sent. Var lige ved at gå igen, da vi hørte den tyske udtale. Husk altid OMU - Originalfassungen Mit Untertiteln eller sådan noget. Bare husk OMU. Babylon bio er også meget anbefalelsesværdig. Og her i Berlin/Tyskland er det tilladt at have glasflasker med ind i biograferne - både øl og sodavand. Det giver en hel særlig stemning!
Helligdag nr. 3 - søndag 31/3
Morgenen begyndte med en løbetur i området - ud af Karl-Marx-Alle! Vi var så heldige at løbe ud forbi en kirkegård som ligger i Friedrichhain området lige ved en park der hedder Volkspark. Vi gik ind på kirkegården, som var fantastisk. Helt stille, næsten som at være i naturen - og fandt ud af at jeg savner naturen i den her enorme by, og følte begge at vi fandt et helt hemmeligt sted midt i byen. Det er en stor kirkegård og kan virkeligt anbefales. Og så lige Volkspark snart også.
Derhjemme lavede vi stor mogenmad, for tiden var sat en time frem i løbet af natten, så klokken var blevet ét.
Vi slappede af meget af dagen og så "Orpheo Negro", som er en brasiliansk film fra 60-70'erne med en masse dans og samba - og så også lige med en græsk tragedie flettet ind i hovedfortællingen. "Orfpeus og Euredice", så har man heller ikke sagt for meget. Den ene dør og den anden dør. Men den er god!
Helligdag nr 4 - mandag d. 1 april
Vi ville som udgangspunkt cykle en tur ud i det kolde påskevejr, men desværre var min cykel punkteret! Så vi ændrede hurtigt planerne, og tog istedet toget til det store Olympia Stadion, opført sidst i 30'erne. Man mærker da også historiens vingeslag, da det er bygget lige op til 2. Verdenskrig. Vi så det udefra kun, og jeg mindedes min tur med min veninde Lisa hertil, for nu en del af siden. Dengang var det sommer. Tror vi smutter herud igen til sommer - måske?På vej hjemad kom vi forbi Tiergarten Station, hvor der ved siden af ligger Museet for Fotografi - Helmut Newton samlingen. Den smuttede vi lige ind for at se. Det var fint, masser af iscenesat fotografi og masser af nøgne kvinder. Nogle lidt bizarre. Men faktisk en fed udstilling.
Bagefter vores kulturelle berigelse, fejlede vi, ved at gå ind for at handle i Berlins nok eneste åbne supermarked på denne helligdag, og andre havde tænk det samme. Det var lige før at vi måtte crowdsurfe ud igen. Pjat. Men øv, Bilka eller Føtex når der er udsalg er ikke fedt.
Men vi fik hvad vi manglede, så ok var det.
Men det er vist det for nu. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem fra 1.-5. maj, da jeg både savner at komme hjem en tur - og min kære søster bliver kandidat. Og det skal fejres! Jeg tæller (lidt) ned..
Her i Berlin lærer man meget. Det er lidt tuff nogle gange, da man godt kan føle sig ensom. Vi savner begge to vores venner, og familie meget! Men ja, alt det hører jo med i Berliner-pakken. Vi er også glade for at være her - men siger tak for kaffe til Vinteren!
Nyeste nye er også, at jeg skal besøge min schweiziske veninde Elena, som jeg mødte i Nepal for snart 4 år siden.. Vi skal reunites i Basel/Bern d. 14.-16 juni - og jeg glæder mig til at se hende igen! Der er købt flybillet, så jeg er klar ;)
Vi ønsker jer alle en dejlig uge - med alt hvad det måtte indebære af godt:)
Bis bald und thüssi MF og C